Skip to content Efteruddannelse

Sidst opdateret afSanne Rindholmden15-02-2012Efteruddannelse > Værd at vide

Del på FacebookGem som PDFTip en ven

Værd at vide om IT-Universitetet 


IT-Universitetet er Danmarks førende universitet inden for it. Universitetet har ca. 2.000 studerende og ca. 200 forskere med vidt forskellige faglige baggrunde og nationaliteter. Vi ligger i Ørestaden ved siden af DR Byen, fem minutter fra både metro og motorvej. Bygningen er en af Danmarks mest moderne og inspirerende uddannelses-
bygninger designet af Henning Larsens Tegnestue. Her er lys, luft og plads til de studerende.

På IT-Universitetet ser vi på informationsteknologi som et nyt forskningsfelt, der selvfølgelig trækker på teknologi og naturvidenskabelige discipliner, men også på design, kommunikation, forretning og ledelse.  Da de fleste teknologiske produkter skaber værdi ud fra den måde, de bruges på, mener vi, at det er vigtigt, at både forskning og uddannelser har et praktisk perspektiv, så du som studerende får en fornemmelse af, hvad du kan skabe med din viden.

IT-Universitetet set udefra

Undervisning og undervisere
Du vil blive undervist af nogle af de førende forskere inden for deres særlige hjørne af det it-faglige felt. Derudover har vi til en del kurser tilknyttet erhvervsfolk som gæsteundervisere, der har til opgave at fokusere på, hvordan man konkret omsætter det faglige stof til praksis i virksomhederne.   

Undervisningen på efteruddannelserne foregår typisk om eftermiddagen om aftenen og i weekenden, så du kan få arbejde, fritid og uddannelse til at gå op i en højere enhed. Undervisningen er en blanding af teoretiske forelæsninger, praktiske øvelser, gruppearbejde og faglige diskussioner. Kursusholdene kan have både studerende på efteruddannelse og studerende på kandidatuddannelsen, da vores erfaring viser, at studerende med forskellige tilgange til det faglige stof, skaber dynamik og alsidighed i undervisningen.

Atrium om aftenen

Faciliteter
Som studerende kan du finde plads til at arbejde både individuelt og i grupper, før og efter undervisningen. Der er studiepladser med tilknyttede pc’er på alle etager og du har mulighed for at booke møderum, hvis I har brug for det. Der er gratis, trådløst internet i hele huset og du kan printe og kopiere på alle etager.

På IT-Biblioteket kan du låne bøger og computerspil og få hjælp til litteratursøgning. Vi har også en kantine, der sælger morgenmad og frokost. Er du i huset uden for åbningstid, kan du benytte de opstillede automater med sandwich, slik, sodavand og varme drikke. Lige over for IT-Universitetet ligger DøgnNetto, Cafe Kong Kaffe og Fresh Fitness.

Alle studerende og ansatte kan parkere gratis ved universitetet, eller stille deres cykel i tørvejr i cykelkælderen.

 

Find this page Online

http://212.97.130.100/da/Efteruddannelse/Vaerd-at-vide