Hør, hvorfor Christian anbefaler IT-Universitetets bachelor i Softwareudvikling Uddannelsen
Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling er en naturvidenskabelig uddannelse, hvor du kommer til at arbejde med alle faser af softwareudviklingsprocessen, dvs. både analyse, design, udvikling, test og idriftsættelse.
Du vil lære at anvende aktuelle teknologier såsom moderne programmeringssprog, operativsystemer, netværk, distribuerede systemer, databasesystemer og modellering. Men som softwareudvikler skal du kunne mere end at være en dygtig tekniker. Du skal også kunne samarbejde, tænke kreativt og se nye muligheder. Og du skal vide, hvordan virksomheder fungerer, så du kan pege på, hvordan it kan udnyttes i en moderne virksomhed.
Derfor kommer du også til at lære også om forundersøgelse og kravspecifikation, brugervenligt design og opbygning af brugergrænseflader, ligesom æstetiske og etiske overvejelser indgår i uddannelsen. Alt dette er med til at sikre, at din uddannelse er spændende, relevant og fremtidssikret.
Studiets opbygning
Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling er et 3-årigt fuldtidsstudium inddelt i 6 semestre. Hvert semester skal du både følge kurser og deltage i projektarbejde, og på 5. semester er der desuden indlagt et virksomhedsophold.. Studiet afsluttes med et bachelorprojekt.
| | Kursus | Kursus | Kursus/Projekt | | |
|  |
Systematisk design af brugergrænse- flader (7,5 ECTS) |
Projektarbejde og kommuni- kation (7,5 ECTS) |
Grundlæggende programmering med projekt (15 ECTS) |
|
|  |
Diskret matematik (7,5 ECTS) |
Algoritmer og datastrukturer (7,5 ECTS) |
1. års projekt (15 ECTS) |
|
|  |
Mobile og distribuerede systemer (7,5 ECTS) |
Introduktion til databasedesign(7,5 ECTS) |
Analyse, design og softwarearkitektur med projekt (15 ECTS) |
|
|  |
Systemudvikling og projektorganisering (7,5 ECTS) |
Valgfri studieaktivitet (7,5 ECTS) |
2. års projekt (15 ECTS) |
|
|  |
Operativ- systemer og programmerings- sproget C (7,5 ECTS) |
Programmer som data (7,5 ECTS) |
Forretningsprocesser og organisation med projekt (15 ECTS) |
|
|  |
Refleksion over it (7,5 ECTS) |
Valgfri studieaktivitet (7,5 ECTS) |
Bachelorprojekt (15 ECTS) |
|
Læs mere om de enkelte kurser (pdf)
Valgfri kurser
Du kan vælge dine valgfri kurser blandt alle bachelorkurser på IT-Universitetet. Du kan også tage et kursus på et andet dansk universitet eller udenlandsk universitet. Det er en god idé at tænke over hvilke valgfri kurser, der vil spille godt sammen med den profil, du ønsker.
Du kan se alle kurser, der udbydes på IT-Universitetet samt deres beskrivelser i kursusoversigten.
Studieordning
Se studieordningen for Softwareudvikling
Undervisningen
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, praktiske øvelser og projektarbejde. Projektarbejde er en væsentlig del af uddannelsen i Softwareudvikling, og er vigtigt fordi det bringer dig i nærkontakt med verdenen udenfor universitetet. Ofte tager projekterne udgangspunkt i virkelige cases, og også i den virkelige verden laves større softwareprojekter i teams.
Uddannelsen i Softwareudvikling har fokus på et nært samarbejde med erhvervslivet. På femte semester skal du i virksomhedspraktik, og indimellem vil gæsteforelæsere fra erhvervslivet bidrage til undervisningen.

Udveksling
Der er gode muligheder for at studere et semester i udlandet som en integreret del af din bacheloruddannelse i Softwareudvikling.
IT-Universitetet har udvekslingsaftaler med universiteter rundt omkring i verden. For studerende på Softwareudvikling vil vi fremhæve:
Det Internationale kontor kan også hjælpe dig, hvis du vil læse på et universitet, vi ikke endnu har en udvekslingsaftale med, og vi arbejder løbende på at etablere endnu flere udvekslings- og samarbejdsaftaler.
Videreuddannelse
En bacheloruddannelse i Softwareudvikling giver dig den akademiske titel BSc (Bachelor of Science). Den giver dig mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse på IT-Universitetet eller et andet dansk/ udenlandsk universitet inden for det samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige område.
Med en BSc i Softwareudvikling er der direkte adgang til IT-Universitetets kandidatuddannelser:
Jobmuligheder
Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling er erhvervsrettet og du kan derfor allerede efter tre år søge et udfordrende og vellønnet job.
Uddannelsen giver dig muligheden for at vælge forskellige karriereveje. Du kan fx vælge at arbejde med udvikling af meget avanceret software, hvor tekniske problemstillinger er i højsædet. Alternativt kan du vælge en karriere, hvor kundebehov, forretning, samarbejde og mennesker er i centrum.
Kompetenceområderne i uddannelsen og det globale perspektiv ruster dig til karrieremuligheder i både danske og globale sammenhænge som fx:
- It-konsulent - Tag ud og hjælp virksomheder med at løse problemer eller udvikle bestemte softwaresystemer.
- Produktudvikler - Ud fra kundens behov og forhold på markedet tager du ansvar for design, programmering og test af et nyt softwareprodukt.
- Spiludvikler - Vær med til at lave nye computerspil i samarbejde med spildesignere og grafikere.
- Softwareudvikler - Vær med til at lave og videreudvikle de systemer, som samfundet og virksomhederne er afhængige af.
- It-arkitekt - Vær med til at lægge de store linjer i et softwaresystem og planlægge dets langsigtede udvikling.
- Brugergrænsefladedesigner - Vær med til at sikre anvendelighed af softwaresystemer, så systemet hjælper brugerne i deres arbejde.
- Usabilitykonsulent - Vær med til at sikre softwaresystemers anvendelighed og forståelighed.
Hvor kan du få arbejde?
It-viden og it-erfaring på højt niveau er efterspurgt i næsten alle brancher og i alle lande verden over. Og arbejdsgiverne siger, at den faglige profil, som bachelorer i softwareudvikling fra IT-Universitetet får, er den rigtige vej at gå. Derfor kan en softwareudvikler finde ansættelse i mange forskellige brancher og virksomheder.
Det private erhvervsliv: De fleste softwareudviklere bliver ansat i det private erhvervsliv, f.eks. i store virksomheder som Novo Nordisk, IBM, Microsoft, Danske Bank, Lego og DR, eller i spændende, mindre konsulent- og spilfirmaer.
Det offentlige: Der er også gode beskæftigelsesmuligheder inden for det offentlige, hvor du kan søge arbejde hos f.eks. politiet, ministerier eller hospitaler.
Selvstændig og iværksætter: Uddannelsen kan desuden bruges som et springbræt for en karriere som selvstændig. Som selvstændig eller iværksætter kan du forfølge dine egne drømme og forretningsideer.
International karriere: Har du lyst til at komme ud at se verden, er der gode muligheder for en international karriere, fordi du gennem uddannelsen får det internationale perspektiv og den viden, der lægges vægt på verden over.
Adgangskrav
For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Softwareudvikling skal du have en gymnasial uddannelse eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.
Specifikke adgangskrav
- Matematik på A-niveau med mindst 6 i gennemsnit efter 7-trinsskalaen
- Engelsk på B-niveau med mindst 6 i gennemsnit efter 7-trinsskalaen (karaktersnittet 6 er også et krav, hvis du har engelsk på A-niveau)
- Dansk på A-niveau, ingen karakterkrav (dog skal faget være bestået).
Bemærk: Det er ikke en forudsætning, at du kan programmere.
Optagelsestal
Softwareudvikling optager i 2012 ca. 60 nye studerende. Max. 10 % fordeles via kvote 2. Vejledende eksamensgennemsnit fra 2011 kvote 1: 8,1.