Arbejder du professionelt med IT, inviterer vi dig til at deltage i et eksperiment, hvor flere skriver krav til det samme system med deres foretrukne udgave af use-cases. Vi vil sammenligne løsningerne og publicere resultatet.
SL-07: En eksemplarisk kravspecifikation
2007: Kravskabelon SL-07 med eksempler
Download v3.3 (doc) Download v3.2 (doc)
Systemudviklere og it-konsulenter spørger ofte efter en eksemplarisk kravspecifikation som de kan tage udgangspunkt i til deres konkrete projekt. Dette dokument er en sådan kravspecifikation. Den er udformet som en skabelon udfyldt med et komplekst eksempel: Krav til et elektronisk patientjournal system. Hovedprincippet er at alle krav står i en tabel. Venstre søjle er kundens behov. Et løsningseksempel eller den tilbudte løsning står i nabosøjlen.
Tidligere udgaver af skabelonen er blevet brugt med succes i 40 projekter af meget forskellig art, fx krav til Forsvarets CMS, krav til Novo's miljørapporteringssystem, krav til næste version af en leverandørs standardprodukt. Erfaringerne fra disse 40 projekter er indarbejdet i denne udgave.
Mange dele af kravspecifikationen kan genbruges i andre projekter. Der findes også en engelsk version, som er forbedret på flere punkter. See English version
2007: Vejledning til kravskabelon SL-07 - fra behov til løsningDownload sample (pdf)
(Søren Lauesen, Forlaget Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-1332-9, 72 sider, pris kr. 135).
Dette hæfte viser skabelonen med eksempler og forklarer side for side hvorfor den ser ud som den gør og hvad man skal passe på. Den engelske version er udbygget med et afsnit om den tilhørende kontrakt og om test af kravene.
2007: IT-kontrakter for it-folk: Download (pdf)
Mange it-folk har brug for at læse kontrakter, men de synes de er svære at forstå. Hvad går det egentlig ud på, hvad betyder de underlige ord og hvorfor er den så lang? I dette lille skrift har jeg som it-ekspert prøvet at forklare andre it-eksperter hvad det egentlig er.
Brugergrænseflader til PDA og Smartphones
2006: Julie Krogh: Designguide til PDA-brugergrænsefladerDownload (pdf)Designguiden dækker systemer til at støtte komplekse arbejdsopgaver ved hjælp af PDA og Smartphones. Grænsefladerne er ikke bare effektive at bruge. De ser også lækre ud.
Designguiden er Julies speciale. Hun tog udgangspunkt i nogle eksisterende komplekse anvendelser hos ISS. Hun har dels studeret brugerne i deres daglige arbejde med systemet, dels været observatør på kurser der blev afholdt for nye brugere. På den måde opdagede hun de grundlæggende brugsproblemer med PDA-grænseflader. Dernæst udarbejdede hun iterativt designprincipper og tilsvarende redesignede skærmbilleder, som hun usability-testede på mange brugere. En af de afgørende nyskabelser var en enkel og pladsbesparende håndtering af menuer, knapper og andre funktioner, som tager alt for meget plads hvis man bruger de eksisterende Windows-agtige guidelines. Hun havde desuden observeret at brugere netop havde store problemer med at finde funktionerne i de eksisterende systemer.
Planlægning af barselsorlov og dagpenge
2008: Britt Morelli Hansen: Brugergrænseflade-design til barselsdagpengesystemSagens skærmbillede (jpg) Download speciale (pdf) Download prototype (pdf)
Britts speciale handler om et system til at planlægge, aftale og administrere barselsdagpenge for alle parter i en barselssag: forældre, arbejdsgivere og kommunen. Denne komplekse problemstilling havde en stor software-leverandør arbejdet på med 40 personer i to år uden at have produceret et eneste skærmbillede. Man havde opgivet at støtte andre end kommunen, selvom ambitionerne oprindelig var store. Problemstillingen har mange komplikationer. Fx kan moderen have 6 arbejdsgivere der skal give tilsagn - og en fader i en anden kommune. Britt leverede på 6 måneder en fuld brugergrænseflade med støtte til det hele, og den er selvfølgelig omhyggeligt usability-testet med alle målgrupperne.
Hele sagen vises som ét skærmbillede med en grafisk oversigt øverst og faner med detaljer nedenunder. I specialet beskriver hun designprocessen på en måde, som viser en systemudvikler hvordan sådan en opgave kan gribes an, hvilke artifakter der opstår undervejs (fx datamodellen), og hvad der sker under usability-testen.
IT arkitektur
2007: Søren Lauesen: Kan SOA gå på vandet? (Indlæg i ComputerWorld)Download (pdf)I årene 2004 til 2007 hørte vi lovsangene om at hvis IT systemer blev baseret på Service-Orienteret Arkitektur (SOA) ville alt gå let og smertefrit. Garvede rotter i faget havde hørt tilsvarende lovsange før, fx om at hvis bare alting var objekt-orienteret ville det hele gå fint.
Jeg havde observeret flere store SOA satsninger som løb ind i alvorlige problemer. Der var simpelthen nogle basale problemer ved SOA som man overså - eller fortiede. I 2007 fik jeg optaget artiklen Kan SOA gå på vandet? i ComputerWorld. Jeg fik mange anerkendende henvendelser. Nogle havde spurgt deres lokale IT arkitekt om det virkelig var rigtigt hvad jeg skrev. Svaret var: "Ja, og det er endda endnu værre".
2006: Valg af fremtidens EPJ platforme:Download (pdf)
I begyndelsen af 2006 diskuterede man i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt i amter og regioner, hvordan man skulle få Danmarks mange forskellige elektroniske patientjournaler (EPJ-systemer) til at hænge sammen. Jeg var indblandet i debatten på mange måder, og i juni 2006 frigav jeg et notat om økonomien i de forskellige løsninger. Der var tre hovedløsninger på banen: (1) Sammenlægning af systemerne i hver af de 5 nye regioner. (2) Sammenkobling af dem via SOA (Service-orienteret arkitektur). (3) Én ny fælles platform.
Overraskende viste det sig, at det var 2-3 gange dyrere at sammenkoble det man havde (løsning 1 og 2), end at anskaffe en fælles databærende platform. Oven på den fælles platform skulle man gradvis opbygge flere brugergrænseflader tilpasset de mange lægefaglige specialer. Detaljerne findes i rapporten, og regnearket kan hentes her: Regnearket bag udregningerne.
Jeg havde opstillet de væsentligte krav til platformen, fx at tredje-part skulle kunne udbygge med nye brugergrænseflader, så man undgik monopol. Der var flere røster der sagde at sådan en platform ikke fandtes. Den gang forestillede jeg mig at man da bare kunne opstille kravene og lave en udbudsforretning. Så ville der være leverandører der tilbød at levere en løsning. I dag har jeg indset at et sådant produkt ikke kan udvikles på basis af en udbudsforretning, med mindre det meste findes i forvejen - og det gør det nok ikke.
2005: IT arkitektur for EPJ - er principper nok? Download (pdf)
I april 2005 udgav Amtrådsforeningens IT-arkitekturudvalg et skrift om Fælles arkitekturprincipper for EPJ (Elektroniske Patientjournaler). En række organisationer blev bedt om kommentarer, og jeg var en af dem der sendte et svar.
Hovedproblemet, som jeg så det, var at de forslag udvalget kom med, slet ikke løste de alvorlige problemer der var på området, fx at systemerne skulle udveksle data og at leverandørerne ikke måtte få monopol. Jeg hørte aldrig noget fra udvalget, men i oktober 2005 ringede Henning Mølsted fra Ingeniøren og spurgte til min viden på området. Som forberedelse til interviewet sendte jeg ham mine arkitektur-kommentarer. Det blev startskudet til en mediestorm, der startede med det konkrete problem, men hurtigt blev til mudderkastning om at nogle sagde at EPJ slet ikke duede, og andre at det virkede fortræffeligt. Som sædvanlig skyldtes uenigheden at man ikke snakkede om det samme. Nogle talte om de store problemer der endnu ikke var løst, mens andre talte om de der var løst, fx med delsystemet til medicinering.
Ved EPJ-konferencen på Nyborg Strand, oktober 2005, fortalte Esben Dalsgaard fra udvalget at han sådan set var enig i mine kommentarer, men at han ikke mente det var udvalgets kommisorium at gøre noget ved det. Han har desværre nok ret. Vigtige problemer i det offentlige falder tit mellem to stole, så alle tror at nogle andre gør noget ved det. IT-arkitektur er åbenbart et eksempel på det.
Andre danske skrifter
2005: Teknisk perfektionisme kontra nytte: Bidrag til Regnecentralens historieDownload (pdf)I oktober 2005 fejrede Dansk Datahistorisk Forening 50 året for oprettelsen af Regnecentralen med udgivelsen af et festskrift. Jeg bidrog med dette indlæg om Compilergruppen. Det er en sørg-munter historie om hvad vi dengang gjorde godt og hvor vi fejlede, og om det egentlig går bedre i dag.
2003: Erfaringer fra en EU udbudsforretning: Hvad gik godt og hvor var problemerne?Download (pdf)
I 2002-2003 undersøgte Jens-Peder Vium og jeg en større anskaffelsessag, hvor en kommunal forsyningsvirksomhed anskaffede et system til samlet administration af el, vand, varme, etc. Vi undersøgte kundens og de fem leverandørers opfattelse af forløbet, herunder kravspecifikationens rolle. Der var mange misforståelser parterne imellem, specielt om hvad de forretningsmæssige målsætninger var. Den internationalt publicerede version findes i Soren Lauesen & Jens-Peder Vium: Communication Gaps in a Tender Process. Requirements Engineering Journal (REJ), september 2005.
2000: Dansk IT's lille hæfte om kravspecifikation
I årene op til 1999 startede jeg mine undersøgelser af kravspecifikationer. Hvad var praksis, hvad gik godt og hvor var problemerne. Sammen med et par studerende fandt jeg løsninger på nogle af de vanskelige problemer, fx hvordan man finder balancen mellem for vage krav og for detaljerede. Et af resultaterne var en engelsk lærebog i kravspecifikation, udgivet på Samfundslitteratur. Dansk Dataforening (nu Dansk IT) opfordrede mig til at udgive de mest centrale ting som et lille hæfte på dansk. Det blev til IT-anskaffelse, Kravspecifikationen. Dansk Dataforening, 75 sider, 2000. Senere blev det til en større lærebog udgivet af Pearson/Addison-Wesley, 2002.
1993: Software til apparater
I årene 1988-93 sad jeg i Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, kommission E. En af de ting man diskuterede her var hvordan det stod til med software der blev indbygget i apparater. Jeg blev bedt om at undersøge sagen og skrive en rapport. En af de ting der skulle belyses var samspillet mellem universitetsuddannelserne og praksis. Jeg fik Bodil Schrøder og Jan Pries-Heje med på projektet, og det blev til Software til apparater: Industri kontra forskning. Copenhagen Business School. ISSN 0903-6571 1993/1.
1969: Min første lærebog og SL69
Et par år efter at jeg var blevet kandidat i matematik og fysik, opfordrede professor Thøger Busk mig til at skrive en lærebog i programmering. Det blev til Elementær Datamatik. Gyldendalske Boghandel, 138 sider. ISBN 87 00 78361 7. Det sker stadig at kolleger fortæller mig om de aha-oplevelser de fik ud af den bog. For at afmystificere computeren, opfandt jeg en meget simpel computer som kunne beskrives i detaljer. Ved hjælp af den kunne jeg forklare hvad et program var, hvordan det kom ind i computeren, osv. Kolleger har fortalt at man senere på Datamatiker-uddannelsen simulerede denne computer og brugte den i undervisningen under navnet SL69.