ITU's it-installation

Nedenstående beskriver netværket, servere og hvilke ydelser du som bruger kan forvente fra os med virkning fra 1. september 2004.

Netværksstruktur

It-installationen på ITU er logisk og fysisk opdelt i adskillige net; opdelingen har til formål at sikre sig mod spredning af virus.

For ansatte findes der et net netværkssegment på hver etage (ADM-nettene). Opkobling til et ADM-net kan kun ske fra maskiner installeret og opsat af It-afdelingen, samt efter forudgående aftale med It-afdelingen fra selvadministrerende og portable maskiner. Tilslutning til et ADM-net vil kun være muligt fra specielle netstik åbnet af It-afdelingen, primært fra medarbejderkontorer samt i enkeltstående tilfælde og i kortere tidsrum fra maskiner i mødelokaler o.l. Fra ADM-nettene er der direkte adgang til ITU's servicer; filservere, databaseservere, økonomisystem m.m. samt til internettet.

Til undervisningsbrug findes en række netværkssegmenter (STUD-net). Hvert undervisningslokale har sit eget STUD-net, og desuden findes et net der dækker hele bygningen, til grupperum, specialearbejdspladser og computere opstillet af It-afdelingen på balkoner. Fra STUD-nettene er der direkte adgang til en lang række af ITU's servicer; filservere, databaseservere m.m. samt til internetttet.

I åbne områder er der via enkelte frie stik adgang til et åbent netværk (OPEN-net). Her kan studerende, ansatte og gæster tilslutte deres medbragte computere. Fra OPEN-net er der adgang til internettet, men ikke direkte til ITU's servicer.

I hele bygningen er der dækning med trådløst netværk. Man bliver tilkoblet OPEN-net beskrevet ovenfor.

Servere og servicer

Netværket består af en række netværksenheder, servere og klienter. Serverne er de centrale maskiner der står i serverrummene, og som It-afdelingen gør sig stor umage for holde kørende så stabilt som muligt. Klienterne er i denne sammenhæng er de maskiner man som bruger på ITU vil benytte som arbejdsplads.

• Fil-server: De centrale maskiner som opbevarer de data (kataloger og filer) man som bruger gemmer på systemet. Filsystemerne ligger på redundante diske, og der tages laves backup af brugerdata dagligt. To gange årligt tages fuld backup af alle brugerdata.
  
• Mailserver: Den centrale maskine som modtager og afsender al elektronisk post til og fra ITU. Maskinen hedder mail.itu.dk og alle postkasser ligger på denne maskine (og ikke på fil-serverne); alle med tilknytning til ITU her en postkasse på mailserveren med adressen brugerid@itu.dk, hvor brugerid er navnet på den brugerkonto man har fået oprettet hos It-afdelingen.
  Når man læser sin post, bør man sikre sig, at dette sker via IMAP-protokollen, ellers forsvinder posten fra serveren (den bliver flyttet ned på klientmaskinen, hvilket er uhensigtsmæssigt med mindre man altid læser sin post fra samme maskine).
  
• Webserver: Den centrale maskine som "viser ITU's ansigt" på internettet. Maskinen hedder www.itu.dk. Her omstilles til de "officielle" websider som ligger på en server hos et eksternt firma. På www.itu.dk findes websteder for bl.a. konferencer, forskningsprojekter og private hjemmesider; en privat hjemmeside vil have adressen http://www.itu.dk/people/brugerid, hvor brugerid er navnet på den brugerkonto man har fået oprettet hos It-afdelingen.
  
• Fjernadgangsservere: De centrale maskiner som giver brugerne mulighed for i begrænset omfang at tilgå egne data på ITU via internettet. Maskinerne har flere navne, afhængigt af hvilken protokol man ønsker at benytte ved adgangen til ITU:
  • webmail.itu.dk: Web-baseret service hvor man via sin browser kan få adgang til læse sin post modtaget på ITU.
    
  • ftp.itu.dk: FTP-server via hvilken man kan få adgang til at up- og downloade filer; bemærk at der ikke er adgang til ansattes private-katalog (P-drev).
    
  • ssh.itu.dk: Login service for adgang via Secure Shell; også her gælder at der ikke er adgang til ansattes private-katalog (P-drev).
    
  Man skal bruge sit Unix-password (mail-password) for at få adgang til de ovennævnte servicer.
  

Brugeropsætning og filstruktur

Alle brugere på IT-systemerne bliver oprettet med en konto, som giver adgang til såvel Unix (Linux og Mail) som Windows (XP) systemerne. Desværre er det ikke muligt at integrere adgangskontrollen for de to systemer, så der er til en brugerkonto knyttet to password (adgangsnøgler) som administreres uafhængigt af hinanden!

Uanset om man logger ind på systemerne som Unix- eller Windows-bruger, vil man arbejde på et og samme filsystem, nemlig sit hjemmekatalog og de forskellige "shares" med delte data. Hvordan man konkret ser disse kataloger vil være forskelligt alt efter om man bruger Windows eller Unix, så nedenfor er kort redegjort for de forskellige filsystemer som findes (med det logiske navn først, efterfulgt af henholdsvis Windows-drev og Linux-sti):

• Home: H-drev, /import/home/bruger. Dette er ens hjemmekatalog hvor man bedes være opmærksom på at det som udgangspunkt gælder at alle kan se de filer der ligger i hjemmekataloget. Herunder er der ved oprettelsen lavet tre underkataloger, som af serverne tillægges speciel betydning:
  • private: Ens private data som er beskyttet således at det kun er den pågældende bruger som kan læse disse (det er dog muligt for brugeren selv at lave om på dette)! - Er man bruger på VIP-nettet, gælder der endvidere det specielle forhold, at disse data kun kan tilgås af maskiner som fysisk sidder på VIP-nettet.
    
  • public_html: Ens web-katalog, dvs. her man kan lægge sin private hjemmeside (som filen index.html) og tilgå den via URL'en http://www.itu.dk/people/brugerid.
    
  • cgi-bin: Ens script-katalog hvor man kan lægge sine CGI-script. Et sådant program vil blive kørt af Web-serven når den tilgås via URL'en http://www.itu.dk/cgi/brugerid/program.
    
  Det skal bemærkes at dette kun vil virke når CGI-scriptet, program, kan afvikles på en Linux-maskine.
  
  Derudover er man naturligvis frit stillet til at lave andre underkataloger i sit hjemmekatalog.
  
• Private: P-drev, /import/home/bruger/private. Ovennævnte er dette adgangen til private data for ansatte. De samme data kan findes under H:private, men det anbefales at bruge P: da det giver en mere direkte adgang til dataene.
  For studerende findes private data under H:private (/import/home/bruger/private)
  
• Brugere: U-drev, /import/home. Fælleskatalog for alle brugernes hjemmekataloger. Denne adgang tilbydes for at lette propageringen af viden, da det herved gøres nemt at lære af hinandens løsninger: Brugerne kan som udgangspunkt læse hinandens filer, men kan naturligvis ikke overskrive hinandens data.
• Share: S-drev, /import/vip/share henholdsvis /import/stud/share for ansatte og studerende. Fælleskatalog for delte data; hvert underkatalog har her en (Unix)gruppe som ejer, hvor det kun er brugere, som er medlem af den pågældende gruppe, der kan se indholdet af kataloget. Egentlig er denne service overflødig (deling kan ske via brugernes hjemmekataloger), men den giver en god forståelsesramme for datadeling, hvorfor den opretholdes.
  
• Web-share: W-drev, /import/www henholdsvis /import/stud/www for ansatte og studerende. /import/www er fælleskatalog for delte data som kan ses via webben; dette sker via URL'en http://www.itu.dk/sti, hvor sti er navnet på stien fra web-share-kataloget til den ønskede html-fil. /import/stud/www er fælleskatalog for studenterwebben der kan ses via URL'en http://www.itu.dk/stud/sti hvor sti er navnet på stien fra web-share-kataloget til den ønskede html-fil. Bortset fra dette gælder der nøjagtig de samme forhold for web-shares som før øvrige shares.
  
• Temp: T-drev, /import/temp. Fælleskatalog for udveksling af data-filer over netværket mellem ITU's brugere. Alle kan lave nye filer og underkataloger her, men kun den der har lavet disse (og It-afdelingen) kan slette disse igen. Data på Temp-drevet slettes automatisk efter tre uger, og der tages ikke backup af disse data.
  

Ud over ovennævnte katalog struktur bliver man som ny bruger udstyret med en standard Windows XP-profil og Linux-environment ("dot-filer").

Resursebegrænsninger

Selvom serverne er nogle "store, stærke" maskiner, har de alligevel også deres begrænsninger hvilket man skal være opmærksom på. Nedenfor er kort nævnt de væsentligste af de begrænsninger man skal være opmærksom på:

• Diskforbrug: Fil-serverne er dimensioneret således at hver bruger kan have op til 400MB data. Kvoten kan overskrides op til 1GB i op til en uge; herefter kan man ikke længere gemme filer før man igen er under 400MB.
  
• Mailfoldere: Også mailserveren har naturligvis en begrænset diskkapacitet. Der tillades op til 50MB i hver brugers postkasse på mailserveren. Hvis man overskrider denne kvote, kan man ikke længere modtage mail før man har ryddet op. Det anbefales at man jævnligt rydder op i sin postkasse, at man ikke bruger postkassen (mailserveren) som arkiv og at man ikke gemmer mail med store vedhæftede filer (fx billeder eller lydklip).
  
• Printkvota: Alle brugere har en begrænset udskriftskvote, hvorefter systemet vil forhindre at der skrives mere ud. Ønsker studerende en større kvote, skal der betales for merforbruget.
  
• Internettrafik: Fri internetadgang betragtes i dag som en næsten uundværligt gode. Desværre er det dog ikke en gratis service, så det henstilles at den bruges med omtanke (ellers kan det blive nødvendigt at indføre restriktioner): IT-Universitetet betaler i dag mere en kr. 400.000,- årligt for at være på internettet!
  

Vedrørende forbruget og anvendelsen af it-resurserne i øvrigt henvises der til de til enhver tid gældende retningslinier, dvs. it-regler.