Digital signaturDigital signatur er en af de mest efterlyste institutioner for gennemførslen af sikker digital kommunikation i relation til elektronisk aftaleindgåelse. Dette skyldes at elektronisk bindende aftaleindgåelse vil kunne overflødiggøre en lang række formkrav og bureaukratiske aftaleindgåelsesprocesser i kommunikationen mellem virksomheder, borgere og det offentlige. Den regulering der findes for digitale signaturer findes i lov om elektroniske signaturer, der implementerer EU direktivet herom. Reglerne i loven beskriver, hvordan der skal drives virksomhed som udsteder af digitale signaturer. Denne regulering beskrives i de følgende to artikler, der fokuserer på afsendelsen og modtagelsen af digitalt signerede meddelelser, herunder de juridiske krav til processerne og udstederens virksomhed. Den første artikel om digitale signaturer beskriver de tekniske og juridiske
aspekter af aftaleindgåelse ved brug af digital signatur frem til afsendelsen
af meddelelsen: Den anden artikel ser på de tekniske og juridiske aspekter knyttet til
modtagelsen af en digitalt signeret meddelelse: Kravene som beskrevet i ovenstående to artikler er interessant, idet
overholdelsen af disse regler for digitale signaturer gør det muligt, at indgå
retligt bindende dispositioner elektronisk, såfremt dette fremgår af
lovgivningen i øvrigt. Den tredje artikel beskriver således de kontraktretlige
konsekvenser af digitale signaturer: Afslutningsvis vurderes e-markedspladser og digitale signaturers
betydning for sådanne:
|