Kirken som sted:

I Des Espaces Autres, oprindelig et foredrag fra 1967, beskriver Michel Foucault en form for rum (espaces), han kalder "les hétérotopies". Heterotopien er beslægtet med utopien, idet begge indeholder en spejlfunktion.

"[I]ls suspendent, neutralisent ou inversent l'ensemble des rapports qui se trouvent, par eux, désignés, reflétés ou réfléchis."

Spejlfunktionen er altså ikke uskyldig, men kommenterende i sit væsen overfor de steder, den spejler.
Utopien er ikke-eksisterende, hvorimod heterotopien er et eksisterende
"mod-sted", eller en form for grænseovergang mellem den eksisterende verden og utopien.

Som eksempel bruger han spejlet, idet ens spejlbillede er en form for utopi. Man ser sig selv, men i en verden som ikke er. Samtidig er spejlet fastlåst i en konkret ramme, som gør det til en heterotopi. Spejlbilledet viser altså et ikke-eksisterende billede af verden, samtidig med at billedet er forankret i verden. Ved at se i spejlet kan man se sig selv, som er en del af denne verden.

Læs mere om Foucault på denne side af Clare O'Farrell.